Cookies

SSB 3 forsvarer førstepladsen i 2. division

12/11/2015 2:01 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Frederik Anker
Det var ikke helt overbevisende, men det var tilstrækkeligt da SSB 3 søndag d. 6/12-15 vandt 8-5 over Værløse 3 og tog alle tre point. 

Vi mødtes i Solrød Idrætscenter kl. 13:00, hvor den stod på opvarmning med SSB 4 og et par verdensmestre, inden ”Syd Sydvest…” overtog opmærksomheden i hallen. Vi var klar til kamp, men Værløse havde tilsyneladende også luret lidt taktikker af de to tidligere verdensmestre, hvoraf det desværre blev til et nederlag for SSB’s 1. mixdouble. Derimod lod 2. mixdouble sig ikke skræmme og vandt i to sæt. Efter de første fire kampe stod den nu 3-1 til Værløse 3, hvilket ikke var helt efter Prebbers plan.

Dette skulle ændre sig efter de fire herresingler, hvor Værløse fik en udradering i 1., 2. og 4. herresingle. Nu var stillingen igen lige, 4-4. 

Damedoublerne var på papiret to forholdsvis jævnbyrdige opgør, som også resulterede i én sejr til hvert hold. Her skal fremhæves 2. damedouble for deres fremragende fightervilje, efter at have tabt første sæt. Nu stod den 5-5 og herredoublerne havde derfor en afgørende rolle på kampens udfald. På papiret skulle dette være tre kampe i SSB’s favør (Preben var skeptisk ift. 3. herredouble) og dette var også tilfældet, da 1. og 2. herredoble vinder overbevisende i to sæt, mens 3. herredouble simpelthen var nødt til at trække pinen ud, da de to ”doublespecialister” aldrig har spillet for så stort et publikum. Dette kunne også mærkes, da kampen blev vundet 21-19 i tredje sæt, hvorefter mr. Correl uden at tænke på sin makker stormede ud til ”den store folkemængde” og modtog hæderen alene… ;-) Dermed blev den 8-5 til SSB 3 og førstepladsen blev forsvaret. 

Næste kamp spilles hjemme mod Hvidovre, hvor det ikke længere er verdensmestrenes tilstedeværelse i hallen der kan give os kraften til sejr, men i stedet bliver det julefrokost-effekten, der kommer til at have en afgørende rolle.  

- Frederik Anker





 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?