Som en ægte holdleder handler det om at gå forrest. Ikke kun i modgang, men især i medgang
(At efterfølge Michael Razz som referat-skribent på SSB’s hjemmeside kan være angstprovokerende for selv den mest erfarne copy-paste journalist. Men, den som intet vover, intet vinder, udfordringer er desuden den slags øjeblikke jeg samler på.)
På toppen af SSB-organisationens ølkasser står man sjældent! Når chancen byder sig, handler det om at gribe ud, tage chancen og pleje sit i forvejen velpolerede ego. Selviscenesættelsens kunst når toppen af kompleksitetens skala, og man påberåber sig som oftest kun jantelovens nedsættende paragraffer frem for den bekræftelse fra omverdenen, som kan give selvtilliden et boost. Ikke desto mindre, så giver jeg den et skud, jeg griber nuet, Carpe Diem, No Regrets (andre grimme tatoveringer kan her nævnes i flæng).
Når jeg som ubesejret efter 4 spillerunder, og med en nyvunden triumf i herredouble med A-række kongen Thomas Irving, ser tilbage på sæsonstarten i 2015/2016, byder sig kun et enkelt ord – enestående. Badmintonguderne tilsmiler mig i øjeblikket, og udover en suveræn teknik og stil fremstår mit spil også med en taktisk snuhed og sikkerhed, som kan gøre selv den mest erfarne spiller misundelig. Jeg må, alt andet lige, blive betragtet som 4. holdets MVP. Jeg mener derfor selv, at jeg har lagt mig lunt i svinget til at få en ny kontrakt med SSB fra næste sæson. En kontrakt som indbringer mig et svimlende beløb på cirka minus 2500 kr. + boldpenge.
Ja, selvtilfredsheden er der rigeligt af, men skal jeg tage kasketten med selvindsigt på, må jeg tilskrive en stor del af min succes til et exceptionelt 4. hold. Som nyoprykker, og med et aldersgennemsnit som kræver billedlegitimation til at købe en håndbajer, var der få, som havde spået at SSB 4 havde toppet pulje 4 i 3. division efter første halvdel af grundspillet. Men sådan er det!
Så selvom egne præstationer står i skyggen af holdet, vil jeg dog igen henlede opmærksomheden på min forrygende sæsonstart – den har i allerhøjeste grad været flot. Det handler om at nyde succesen, når man står på toppen af sin sørgeligt og elendige sportskarriere – og det gør jeg så!
Vejen fra succes til fiasko er faretruende kort, og med et lettere maniodepressivt sind kan man vente i spænding på næste referat fra en, på nuværende tidspunkt, opstemt og selvtilfreds skribent.
/Phillip Ørbæk
CustomValidator