Cookies

Gentofte 2 – SSB 3. 2. division

9/9/2015 8:25 AM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Bang
Så blev det tid til årets første holdkamp for SSB 3. Modstanderen var Gentofte 2 som i sidste sæson kæmpede om oprykning til 1. Division. Derfor var der på forhånd lagt op til en rigtig hård kamp for holdet. 

Vi startede dagen ud med en fælles brunch sammen med 2. Holdet, som havde kamp i Skovshoved. En rigtig god optakt, og der skal lyde en stor tak til Maja, Line og husstanden hos Mor Ringshøj, for dejlig mad og hygge. 

Holdopstillingerne blev udvekslet og vi kunne se vi var oppe mod et rutineret hold. Fra vores side af var der lavet en enkelt ændring i forhold til den oprindelige opstilling, da debutanten Ditlev desværre havde fået en skade(han er vist ikke vant til den hårde sommertræning). Heldigvis besidder vi i SSB en rigtig stor bredde på senior siden, så Jeppe Bay blev hevet op, en erstatning som bestemt er af samme niveau. 

Kampen blev spillet på 4 baner, så de første kampe var 2 x Mix og 2 x damesingle. En runde som bød på nogle gode kampe, men også et tydeligt overtag fra vores side af. 
Efter runden var stillingen 3-1 i vores favør. 

4 x herresingle skulle i gang. 1 hs havde en længere kamp, men som blev vundet på formen. 2 + 3 hs blev vundet rimelig klart, mens at holdlederen vist ikke kunne være sin præstation bekendt i 4 hs. 

Stillingen var nu 6-2. 
Derfor så det godt ud inden at de rene doubler skulle i gang. 

Det kan godt være at alle damerne på vores hold er rutineret, men når det kommer til stykket, så bliver der blot præsteret på høj, høj plan. 
1 dd, de 3 unge svenskere gjorder hurtig proces, og spillede pænt 
2 dd, skulle lige finde deres pladser, indtil de fik lukket kampen i en tæt afslutning. 

Stillingen 8-2. Dermed var de 3 point hjemme. 

3 x hd gik i gang. 
1 hd var på en meget svær opgaver mod 2 meget rutinerede herre, som hurtigt fik overtaget.. desværre et nederlag her. 
2 hd skulle lige i gang, og finde den rigtige taktik. Men blev til en sejr. 
3 hd, kom aldrig ind i en rytme, og måtte desværre inkassere et nederlag. 

Dermed lød slut resultatet på en 9-4 sejr til SSB 3. Bestemt en godkendt opstart. Holdet viste en general god form styrke, som vidner om at opstarts programmet og sommertræningen gør en forskel i de første par runder. 

Emma fik halvdelen af stemmerne og fik dermed fidusen med hjem. FORTJENT! 

Holdet bestod af følgende: 
Emma, Johanna, Line, Tina, Jeppe L, Bay, Correll, Anker, Dew og undertegnet. 
Næste kamp er hjemme mod Holbæk d. 19 september. 
Ses vi?

Holdlederen (Bang)






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?