Cookies

U15 DM for hold

4/21/2015 9:43 AM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Sommer
Kære alle,
 
Det er på sin plads at rette en stor tak til alle dem der har været med til at bidrage på en eller anden måde og gjort det muligt at afvikle et godt hold dm for U 15 i Solrød Idrætscenter den 18+19 april 2015 – tilmed med et fantastisk godt resultat.
 
Tilskud fra Solrød Kommune har gjort det muligt for klubben at afvikle et sådant arrangement -  en stor tak til kulturudvalget samt borgmester Niels Hørup for åbning af stævnet.
 
Stort bidrag fra USU ved opstilling og afrydning samt support i hele planlægningsforløbet, Mikael Jeppesen for IT support hele weekenden og ansvarlig for livescore opdateringer.
 
Fantastisk opbakning for seniorer og ligaspillere for at tage linjedommer tjansen, opstrengningsservice samt tak til de frivillige tællere. Vores yngste tæller var kun 8 år og har rekorden for flest talte kampe. Det kan man da kalde klub ånd!
 
En altid stor tak til Erik og hans team for dejlig mad i løbet af weekenden. Igen har vi høstet stor ros på denne konto. Der skal også lyde en stor tak til hal- og cafepersonale. Vores rare halpersonale havde forberedt rigtig meget om fredagen, således at forberedelserne var uden proplemer og alle kunne komme hjem i god tid og være klar til start lørdag morgen. Igennem hele weekenden har halpersonale været proaktive og hjælpsomme, så samarbejdet har været en fornøjelse.
 
Der skal også gives en meget stor tak til Mette Koch som i løbet af weekenden har formået med sin professionalisme at speake og underholde samt sikre et flot informationsniveau. Ligeledes er det lykkedes at skabe en del opmærksomhed omkring klubben før, under og efter turneringen med billeder, artikler og diverse udtalelser. Vi håber at dette vil tiltrække en masse nye medlemmer!
 
Der skal naturligvis også lyde en stor tak til alle de frivillige forældre fra u15 samt forældre som ikke har børn i U15 som har lagt mange timer i dette arrangment. Uden frivillige kræfter er det ikke muligt at afvikle sådanne arrangementer.
 
Sidste men ikke mindst en stor tak til trænere og naturligvis spillere som igen gjorde det muligt at vinde Guld til Solrød -  trods alle ods.
 
Et stort og velfortjent tillykke til spillere og trænere!
 
..............og ja så gik det for alvor hen og blev forår i løbet af weekenden, men det opdagede vi slet ikke
 
 
På vegne af turneringsledelsen
 
Vivian Sommer





 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?