Cookies

4. holdet tromler videre

2/4/2015 8:52 AM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Jesper Melgaard
Der blev uddelt bøllebank, da 4. holdet lørdag var forbi Hvidovre i den første oprykningskamp til 3. division.

For selv om solrødderne var ramt af både skader og vinterforkølelser, lykkedes det at sikre en meget vigtig sejr, som sender holdet godt på vej mod oprykning.
Det startede ellers lidt svingende i mix'erne, hvor Michael og Louise tabte i to, mens den hostende duo, Jesper og Petra, vandt deres kamp - også i to sæt.

I DS var der til gengæld ingen slinger i valsen, og både Emma og Elisa vandt stensikkert efter kampe, hvor modstanderne ikke fik over 10 point i nogen af sættene.

HS gik også (næsten) som planlagt med 3 SSB-sejre og kun et enkelt nederlag. Det var vores hårdt kæmpende reserve, From, der måtte give fortabt. Men både Frederik og Arly måtte også kæmpe hårdt, før deres sejre var i hus i tre sæt.

Damedoublerne var endnu en magtdemonstration af vores piger - igen rene tosætssejre, mens vi havde det noget sværere i hd, hvor hjemmeholdet tog sig af to sejre, mens kun Würtz og Jesper vandt for SSB.

Slutresultat: 9-4 til SSB, som i næste kamp den 21. februar skal op mod Næstved.

Bamsen gik til Jonas Arly, som nok også den, der fik svedt mest i Hvidovre den lørdag.






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?