Cookies

Nytårshilsen

1/1/2015 6:42 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Per Kristiansen

På bestyrelsens vegne vil jeg ønske alle medlemmer af Solrød Strand Badmintonklub Et Godt og Lykke bringende Nytår.
Denne hilsen gælder også ungdomsspillernes forældre og andre frivillige i SSB.

2014 har igen været et sportsligt godt år. Vi har mange unge medlemmer, vi har nogle rigtigt gode hold og gode individuelle spillere, der i 2014 har gjort det rigtigt godt. Vi mangler dog nogle frivillige på ”motionistplan”, der kan hjælpe med at få vores motionistafdeling op at køre i løbet af et til to år, så vi igen kan få de motionister, der ønsker det, ud at spille holdturnering og invitationsturneringer samt interne turneringer. Det er et af bestyrelsens mål i det kommende år.

Vi har i efteråret og vinteren arbejdet en del med at få flere sponsorer – for uden sponsorer har vi ikke økonomi til at støtte vore elitespillere såvel i ungdom som i senior med rigtigt gode trænere, tilskud til diverse rejser og turneringer. Vi håber derfor at vi i den kommende sæson vil få endnu flere sponsorer til klubben. Og der kan DU bidrage. Fortæl om det du synes, der er godt ved SSB og hvis en virksomhed viser interesse har vi Sponsorudvalget til at følge op på det og evt. få lavet en aftale.

Vi har også arbejdet med klubbens ”drejebøger” samt mål og visioner set fra bestyrelsens side i det forgangne efterår.
Drejebøgerne skulle gerne gøre det lettere for nye frivillige at komme ind i arbejdet i de forskellige udvalg og andre områder, hvor de frivillige giver et nap med. Så er der ikke noget at være nervøs for, man ikke kan klare.
Meget arbejde i klubben hænger på få hænder, selv om der vel er ca. 50 -75, der frivilligt påtager sig opgaver af og til for at hjælpe i klubben.
Mål og visioner skulle gerne munde ud i ”modernisering” af klubbens vedtægter. Ikke fordi der er meget nyt, men vi vil gerne gøre vore mål og visioner til omdrejningspunktet for hele klubben.

Med endnu en stor TAK til alle der været medvirkende til at få SSB til at fungere, vil jeg på bestyrelsens vegne ønske

AT VI FÅR ENDNU ET SPORTSLIGT GODT NYT ÅR I 2015

Per Kristiansen
Formand SSB, en klub for hele familien.






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?