Cookies

4. holdet på Amager

10/6/2014 11:28 AM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Jesper Mikkelsen

Stjerneholdet SSB 4 skulle mødes ½ time tidligere end nødvendigt i SIC. Så det var godt der var noget at se på i semi-hangaren (Hal B), da 3. holdet var igang med holdkamp. Tillykke med sejren i øvrigt...

Vi drøner afsted mod den hyggelige baggårdshal på Amager, da vi skal møde ABC.

Rasmus havde glemt nuttede Krydssmadder, så han skylder omgang!

Der er ikke meget plads i hallen, men fedt at man kan følge med i fodboldkampe mv. i TV i caféen, mens man spiller kamp!

Det starter svært i mix'erne, hvor begge taber 1. sæt. 2. sæt viser vi Solrød-spirit og kæmper os tilbage, så begge mix'er skal i 3 sæt. Desværre er de gamle herrer alligevel ikke rutinerede nok til at hive dem hjem.

Damesinglerne spiller fantastisk og begge udspiller modstanderne. Flot spil!

I herresingle ved vi, at vi altid står stærkt med vores ungdomshold. Kun Rasmus vælger at gøre det spændende for publikums skyld (tak) og spiller en fremragende 3-sætter, hvor han på vanlig vis løber modstanderen ned.

1. damedouble spiller på liganiveau og vinder sikkert, mens 2. damedouble starter godt og napper 1. sæt, men taber pusten og kampen 3 sæt.

I 1. herredouble spiller de 2 gamle og ekstremt flotte fyre lækkert spil frem til 11 i første sæt, hvor modstanderne kommer bedre ind i kampen og sættet bliver tæt, men de 2 stærke stjerner hiver sættet. Ved 16-13 føring i 2. sæt sætter den ene modstander sig pludselig ned uden for banen og holder en meget lang pause, hvilket gentages flere gange og dette hylder utroligt nok de 2 megastjerner ud af den, så sættet ender i ombolde. Heldigvis klarer de 2 idoler presset og vinder sættet - og kampen. De er bare så seje og dygtige!!

De to andre doubler vinder også........

10-3 til SSB 4! Sådan!

Rasmus havde selv bagt drømmekage og den var lækker! Krydssmadder gik til Arly.

Billeder fra kampen - klik her

Resultater - klik her






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?