Cookies
Foto: Erik Madsen

Bronzebrag i vente – slaget om Sydkysten

4/15/2014 6:20 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Jakob Poulsen

Bronzebrag i vente – slaget om Sydkysten

I morgen onsdag spiller Solrøds ligamandskab bronzekamp mod lokalrivalerne fra Greve. Ikke siden Niels Juels sejr i den sidste del af 1600-tallet har der været et så afgørende slag om Køge Bugt, som det der finder sted i morgen. SSB har reserveret 260 billetter og er du interesseret i at overvære kampen live, så skal du/I møde op i god tid i Greve og købe billetter.

I den lokale presse har Solrød altid fået betegnelsen ”lillebror”, en betegnelse der de sidste år har været som en rød klud for næsen af mig. Jeg håber, at vi i morgen en gang for alle kan få slettet det prædikat og føre bronzemedaljen hjem til Solrød.

Sæsonen har indtil nu været fantastisk for SSB, der blot var en enkelt bold fra at spille sig i DH-finalen. Den skuffelse er for længst vasket væk og vi er atter klar til kamp.

Selve kampen mod Greve, som vi endnu aldrig har slået, end ikke taget point fra, tegner til at blive et spændende og medrivende drama, hvor Greve-holdet er favoritter i mixdoublen og damedoublen, mens Solrød er favoritter i damesinglen. Der er derfor lagt op til, at de 3 herrekampe bliver afgørende for udfaldet af aftenens kamp. Derfor er det glædeligt at vores fire herrespillere Emil Holst, Rasmus Fladberg, Niclas Nøhr og Mads Pedersen alle på det seneste har vist forrygende spillemæssig form.

Udfaldet af selve holdkampen er svær at spå om, frygten siger 4-2 til Greve, hjernen siger 3-3 og dermed Golden sæt og hjertet siger 4-2 til SSB. Men en ting er sikkert, det bliver et brag af en kamp.

Med håb om at en hæsblæsende tsunami i morgen skyller indover Sydkysten ønskes i alle sammen en rigtig god kamp

På vegne af ligaholdet

/Jakob Poulsen.






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?