Det unge U13 hold, skulle forsvare Solrøds faner – på hjemmebane – til det officielle Danmarksmesterskab for hold.
Vi havde kvalificeret os som vinder af Sjællandspuljen, så vi glædede os til at møde ”resten af Danmark” - Vi vidste at Jyderne var kanonstærke… – og Københavnerne var gode … så det var et spændt U13 hold der mødte op lørdag morgen – holdet var:
Frederikke, Amalie, Nanna og Carina
Oscar, Silas, Oliver, Gustav og Gabriel
I puljen skulle vi møde Horsens og Lyngby – vi vidste at Horsens havde stærke herrer, men at vores piger var en tand bedre… vi viste ingen gæstfrihed og gav Horsens en lussing på hele 8-1
I ”Pulje-finalen” skulle vi møde Lyngby, som vi havde stor respekt for – og det blev da også en god, velspillet kamp – men Solrød holdet viste klasse og hev en sikker sejr i land igen på 8-1 – kanonsejr ☺
Så var vi i semi-finalen , hvor vi trak Højbjerg … av av av – de så skræmmende ud – og vi prøvede at ”tælle os frem til, hvordan vi kunne finde 5 sejre” – men Højbjerg var favoritter i stort set alle kampene, så det var absolut godkendt at vi ”kun” tabte 7-2 … vi kæmpede og gjorde hvad vi kunne, men de var lige p.t. en tand bedre end os – fair nok … (så må vi bare træne lidt hårdere ☺
Det betød, at vi skulle ud i en spændende bronze kamp mod Skovshoved – her var det godt at se, at når presset er størst, så ydes der lige lidt ekstra … spillerne viste virkelig klasse – og alle ydede max .
Vi vandt en fortjent sejr på 6-3 – og selvom vi var lidt utrygge omkring Skovshoved´s styrke – så viste det sig, at Solrød var et bedre hold.
Målet for DM var at vinde vores pulje – og herfra kunne alt ske , så en Bronze Medalje var en super præstation … som alle kan være stolte af.
Vi var det bedste hold på hele Sjælland (og Fyn) – og så må vi bare klø på til træning, for at nå Kolding og Højbjerg … det kan absolut lade sig gøre, der er ikke langt … men det bliver hårdt arbejde , for på sigt er det jo guld vi går efter ☺
Tak for en god og hyggelig weekend til alle forældre, hjælpere – trænerteam med Preben i spidsen – og til spillerne: godt gået unger – men det er tilbage i træningshallen, for når vi mødes igen til hold DM (U15) , måske først om 2 år – så skal de Jyder ned med nakken …
Steffen
Holdleder
CustomValidator