Solrød Strands Liga hold har i kampene op til denne semifinale i mellemspillet virkelig vist klasse som hold. Hver enkelt spiller har løftet sit niveau, udfordret bedre rangerede spillere, haft troen sammen på, at hvis vi lige rammer niveauet alle sammen, så kan vi true alle hold. Store ord, men denne torsdag aften i Slagelse skulle vise, at sådan er det.
Når det nu er en TV kamp, så er det TV’s præmisser, vi spiller under. Det betød at kampen først startede sent, nemlig klokken 8 og at TV banen var bestemmende for, hvornår kampene blev sat i gang på bane 2. Sådan er det og nu har Solrød endelig fået TV tid.
Med til en rigtig god holdkamp hører en fanskare fra hvert hold, som kan skabe lige den intensitet, der gør sport fantastisk at opleve LIVE. En fanskare havde Solrød helt klart med sig, det var faktisk sådan at, det til tider virkede som om, holdet var på hjemmebane. Masser af Solrød Tsunami og på et tidspunkt begyndte tilhængere fra Slagelse at kopiere dette, indtil der var en fra Solrød der sagde, find lige på jeres egne sange. Sådan skal det være, smæk på fra start til slut.
Så til selve kampen. Den starter på alle måder med to sejre som på ingen måde lå i kortene. Emil spillede et af sine livs kampe og vandt i2 sæt over Vittinghus, som på det seneste har gjort det rigtig godt, så der var selvfølgelig et ordentligt sejrskrig fra Emil, da sejren var i hus. Sandra på den anden bane var meget fyldt op af, at hun vidste, at hendes kamp var meget vigtig for holdet, hvis vi skulle have en chance for at vinde denne holdkamp, og det prægede hendes tanker ogspil hele kampen, men hun formåede at finde sin indre kamphund frem, hver gang det så lidt sort ud, og til sidst kunne hun række armene i vejret som vinder.2-0 til Solrød, mere end fantastisk. Stemningen bliver mere intens.
Herredoublen spiller på TV banen og damedoublen går i gang på den anden bane. I herredoublen har Nøhr og Mads det svært, momentvis er demed, men på trods af en ihærdig fight og viljen til at spille til sidste bold, så vinder TSS denne kamp i 2 sæt. Damedoublen på den anden bane er kommet utroligt godt fra start og har vundet 1 sæt, med spilleglæde og initiativ fra Lena og Joan. Det er næsten for godt til at være sandt og stemningen stiger, man begynder virkelig at tro på, at det er muligt at vinde. Damerne kommer ogsågodt fra start i 2. Sæt men så begynder TSS’s par at få meget styring med spillet, og 2.sæt går til TSS og ligeledes 3 sæt. 2-2, mere end spændende atvære tilskuer til, puls 210.
Sidste runde 2. herresingle og Mixdouble. Alle vidste godt at mixdoublen nok var en rimelig umulig opgave, selvom Amanda og Theo har spillet fuldstændig fantastisk de sidste to holdkampe, men ovre på den anden side stod altså Fischer og Britta, de giver ikke frivilligt en kamp fra sig og hellerikke denne aften. 2-3 til TSS og Rasmus stod nu med presset på sig, kun en sejr, kunne give Solrød en ekstra chance, nemlig Golden set. Rasmus starter med at tabe 1.sæt med 15. Nu er der maximalt pres og kampånden, viljen og det rigtige spændingsniveau skal findes for at sejre til sidst. Heldigvis holderRasmus til at spille under dette pres, og han sikrer Solrød den 3.sejr og dermed et golden sæt. Puls 280.
Stemningen er nu på kogepunktet, under hele holdkampen harder været så mange følelser i spil i hele hallen og de intensiveres nu. Der er smæk på begge fangrupper, trommer og alt muligt andet, hvilken kategori skalder mon spilles. Valget falder på herresingle og endnu engang står Emil overfor HK. Har Emil en chance?? Puls nærmer sig 300.
Kampen sættes i gang og vi er ikke langt inde i kampen, føralle troede at Emil var blevet skadet. Men heldigvis skulle han lige sunde sig og var så klar igen. Indtil 11 sidder HK fuldstændig på kampen og alle tror løbet er kørt, men så får Emil fornyet energi og kæmper sig tilbage i kampen ogved, han stikker af og kommer på 20-17. Matchbold, fuldstændigt uvirkeligt, men sandt. Solrøds lejr koger. Men HK finder en eller anden form for urinstinktfrem, han giver sig ikke og kampen ender 20-22 til TSS. Det er som at få en spand koldt vand i hovedet, man bliver ligesom piftet og tappet for luft, puls 80. Det er super synd for Emil, han spillede det bedste, og måske har han haften følelse af, at han bar hele holdkampen på sine skuldre, men hvis ikke hanhavde vundet i den ordinære kamp, så var det jo ikke blevet 3-3. Sport er nådesløs nogle gange, så tæt på miraklet og så langt fra alligevel. En meget intens holdkamp med alt hvad sport kan levere, nerve, op og nedture, kontakt med hele følelsesregisteret osv. er forbi. Ingen gyser kan konkurrere her.
Når man tænker på, hvordan man har det som tilskuer, træner eller lignende under en sådan en holdkamp og så tænker over, at de samme følelser kører rundt i kroppen på spillerne, så er det meget fantastisk at spillerne alle kunne levere så god badminton og give alle i hallen en oplevelsefor livet.
Alle har nok brug for at sunde sig, men alle på og omkring holdet kan være stolte af denne præstation. Solrød er for alvor kommet på landkortet, og så skal vi alle huske, at der er en bronzekamp i vente, så erdet den medalje, vi går efter i år. Håber at ligeså mange gode klubfolk vil komme igen og støtte holdet i årets sidste Liga kamp.